Jeg fik en forfærdelig besked i mandags. Min veninde er ”svært tilskadekommen” efter en motorcykelulykke i Jylland. Hendes mand døde. Tiden gik i stå der, og siden har jeg set verden gennem et filter af hende. Et filter af uvished og frygt. Og tanken om den virkelighed, som hun måske ikke selv kender endnu. Jeg kan godt arbejde, jeg kan godt gå en tur, jeg kan godt gøre mine ting. Men midt i det hele står en hybenblomst, som jeg plukkede lige efter, jeg fik nyheden. Den føl

Der var engang, jeg var business coach. Ja, sådan en, der stod over for ledere (typisk mænd i jakkesæt) og underviste i coaching i ledelse. Det var ingeniører, bankfolk, socialpædagoger, flere bankfolk. Faktisk var en af mine første opgaver sammen med min makker Helle Hobbis for Barclays i London (ja, det er en af verdens største banker). Jeg havde ikke noget jakkesæt, så det købte jeg i en Karen Millen-butik, dagen før vi skulle undervise på Marriott i London. Jeg fandt et,

Jeg har læst Christina Hesselholdt i sommerferien. Og i dag skriver jeg med havudsigt i Stubbekøbing. Udsigt fra mit lille hus i Grønnegade, som de seneste fem måneder er blevet revet ned og bygget op igen, så det er blevet et hus, man kan bo i hele året. Der er tre store vinduer, der vender ud mod vandet. Fra mit spisebord ser jeg sejlerne liste ud af havnen tidligt om morgenen og søge ind sent på dagen. Denne uge trisser jeg. I bare fødder. Fra køkken til stue og tilbage i

Sådan er der en del, der har spurgt den seneste tid. Og nej, det er jeg overhovedet ikke. Det kunne jeg faktisk ikke drømme om. Og her er en af grundene: Jeg fik en besked en morgen for to dage siden. Hej Helle, stod der. Du popper op i mit hoved regelmæssigt, fordi jeg virkelig synes din måde i livet er virkelig inspirerende. Nogle gange kan man gøre noget for nogen, helt uden at vide det, og du har udvidet min horisont og ændret mit perspektiv mange gange. Både helt tilbag

Her i foråret har jeg holdt en masse foredrag. De handler om mit liv ”i skyggen af en sekt”. Det startede d 12. januar på Sakskøbing bibliotek. Siden har jeg været afsted hver uge, nogle gange flere gange om ugen. Jeg vil tro, jeg har mødt langt over 1000 mennesker på fire måneder. Hver gang er det nyt. Hver gang mærker jeg publikum fra det øjeblik, de træder ind i salen. Nogle gange går jeg rundt og giver hånd. Det tager de rigtig godt imod. Det er som om, at det korte ”hej

En forfatter er sådan en, der sidder i sit tårnværelse, sulten og fattig. En forfatter er en enspænder, der måske bliver berømt om 200 år. Sådan lyder nogle af fordommene. Andre lyder: ARH, så bliver du multimillionær lige som Harry Potters mor. Har du solgt filmrettighederne? Begge dele er temmelig langt fra de fleste forfatteres virkelighed – også min. Ud over at skrive, som altid (altid!) er det vigtigste, det sværeste, så er jeg også i bogverdenen på mange andre måder. H

Kender du det, at man har lidt for mange meninger i sit hoved? For og imod. Hvad vil der ske, hvis xxx? Hvad vil xxx sige, hvis jeg xxx? Sådan har jeg haft det et stykke tid. Jeg tror, det kendetegner overgange. Tidspunkter i livet, hvor det, der plejer at være godt eller man plejer at tro på, ikke virker mere. Tidspunkter, hvor man flytter sig fagligt. Hvor dem, man tidligere blev inspireret af, er falmet. De idéer, man fik for et halvt år siden og har arbejdet på, mister f

Kan man udgive en bog som 50-årig og komme nogen vegne med det? Nej, ville jeg have svaret for fem år siden. Der var jeg halvtreds, havde et job, som jeg var vildt glad for (det er jeg stadig!) og begyndte at tænke, at det alligevel ikke helt var nok. Min drøm om at skrive bøger var ved at gå i opfyldelse med den lille bog KORT, og jeg fik et tilbud om at lave en portrætbog om den helt særlige Hassan Torabi. Jeg sagde nej tak første gang, han spurgte. Jeg troede ikke på, at j

November er Henrik Nordbrandt. November er BogForum. November er også en ikke-måned. Efteråret er sat ind. Julen er fortsat forude. November er en cykeltur til Vesterbro en aften for at se teater med en ven, jeg ikke har set siden 2007. November er at vågne med min datter, der skal i skole. November er at udskyde alt det, der kan vente, og at tælle ned til det, der ikke kan. Jeg skal ikke noget, jo jeg skal, jeg skal være udbyttefattig. Lave en ikke-plan, sådan en, hvor jeg

Det er ikke nyt for mig at have en virksomhed. Men det er nyt for mig at kombinere det kreative frie med kommunikationsplaner, opfølgning, kontrakter. Det kræver to forskellige hjerner. I 2020 udgave jeg min første prosa-bog KORT, som er skrevet et helt andet sted fra end alt andet skrivearbejde i mit liv (taler, anmeldelser, artikler). Mine bøger er i udgangspunktet ikke skrevet til nogen. Ingen har bedt om dem. Ingen har defineret dem. De findes kun, fordi jeg har haft en

(først kommer der lige en masse opremsning af bøger som kan være ret kedsommelig, hvis man ved det i forvejen, så hop til afsnittet, der...

I går var Camilla og jeg på forlaget (det er People´s) og signere bøger. En af dem fik jeg skrevet forkert i. Det var den til dig Oliver,...

Det startede med ”Tænkehuset”. Et lille smalt byhus i Nakskov. Der lejede jeg mig ind en uge og skrev fra morgen til aften. Jeg blev en...

Forleden skulle jeg invitere til en begivenhed, og jeg løb alle mine venner på Facebook igennem, de skulle inviteres en ad gangen. Jeg...

Det spørgsmål har jeg stillet mig selv 18023947398 gange de senere år. Jeg troede aldrig, at jeg skulle bruge min historie så direkte,...

Det spurgte jeg min mor om engang, da jeg var barn og jeg kan huske hendes ansigtsudtryk men ikke hendes svar. Hendes udtryk sagde: det...

For et år siden stod jeg op til denne udsigt. Hver dag. I en måned. Og hver dag sad jeg der og skrev på en bog, der udkommer på Peoples...

Engang havde jeg en ide til et smykke, jeg ville have lavet til mig selv. Det skulle forme ordet ORD. O´et formet som læber. R´et i...

Da jeg læste Nordisk Litteratur og sprog (læs ”dansk”) på universitet fik jeg et crush på Hans Jørgen Nielsen – uagtet at han desværre...

Engang var jeg på besøg hos Thomas Kadziola (ham med Dodekalitten ). Han viste mig rundt i sit værksted og fortalte, som han nu gør, om...