Kan man udgive en bog som 50-årig og komme nogen vegne med det? Nej, ville jeg have svaret for fem år siden. Der var jeg halvtreds, havde et job, som jeg var vildt glad for (det er jeg stadig!) og begyndte at tænke, at det alligevel ikke helt var nok. Min drøm om at skrive bøger var ved at gå i opfyldelse med den lille bog KORT, og jeg fik et tilbud om at lave en portrætbog om den helt særlige Hassan Torabi. Jeg sagde nej tak første gang, han spurgte. Jeg troede ikke på, at j

November er Henrik Nordbrandt. November er BogForum. November er også en ikke-måned. Efteråret er sat ind. Julen er fortsat forude. November er en cykeltur til Vesterbro en aften for at se teater med en ven, jeg ikke har set siden 2007. November er at vågne med min datter, der skal i skole. November er at udskyde alt det, der kan vente, og at tælle ned til det, der ikke kan. Jeg skal ikke noget, jo jeg skal, jeg skal være udbyttefattig. Lave en ikke-plan, sådan en, hvor jeg

Det er ikke nyt for mig at have en virksomhed. Men det er nyt for mig at kombinere det kreative frie med kommunikationsplaner, opfølgning, kontrakter. Det kræver to forskellige hjerner. I 2020 udgave jeg min første prosa-bog KORT, som er skrevet et helt andet sted fra end alt andet skrivearbejde i mit liv (taler, anmeldelser, artikler). Mine bøger er i udgangspunktet ikke skrevet til nogen. Ingen har bedt om dem. Ingen har defineret dem. De findes kun, fordi jeg har haft en

(først kommer der lige en masse opremsning af bøger som kan være ret kedsommelig, hvis man ved det i forvejen, så hop til afsnittet, der...