Sindets stilhed

Det startede med ”Tænkehuset”. Et lille smalt byhus i Nakskov. Der lejede jeg mig ind en uge og skrev fra morgen til aften. Jeg blev en del af gadebilledet, kiggede ud på dem, der kiggede ind. Små ture til køkkenet efter kaffe. Lange ture langs havnen og fjorden med podcasts i ørerne. Koncentreret tid i Sindets Stilhed. Det var en luksus dengang, hvor tre børn derhjemme skulle i skole, til gymnastik, fødselsdage og cykelsmed. At gå fra en femsporet motorvej i tankerne til en enkelt sti, hvor jeg famlende satte mine spor. Drypvis bogstav for bogstav. Luksus at hente en salat ved SPAR og spise den ved tastaturet. At synke sammen i sofaen om aftenen med en ufærdig sætning at stå op til.

I denne måned er jeg i Brechts Hus ved Svendborg. Her kan man søge om et ophold til fordybelse. Uden for dette vindue går ingen forbi, men færgerne til Ærø sejler frem og tilbage som et taktfast bornholmerur. Næsten hver dag går jeg de ca fem km til Svendborg langs vandet. To gange med lydvandreruten Sundets Stilhed (kæmpe anbefaling!) Jeg mødte bla Mikael Josephsen på turen, fik hans ord som syngende lussinger i velhaverkvarteret i ørerne, find den her Sundets Stilhed - Audiowalk langs Svendborgsund. I går tog jeg færgen til Ærø og gik en tur i Marstal. Der fik jeg (som det eneste ud over en salat, et glas hvidvin på en bænk og udsigten til Mette Weismann på dækket på returfærgen) en titel i mit hoved. En titel, der måske er min næste bog. Jeg havde ellers besluttet ikke at beslutte noget. Men det er det, der sker. Når verden går i stå, fordi der kun er udsigt, kaffe og tekst i den, så kommer tankerne med gaver. Værsgo´ her er din næste titel. Det er ikke noget ønske at skrive en næste bog, men når den lægger sig til rette foran mig, så kan jeg jo ikke bare skræve over den og gå videre. Jeg har skrevet titlen i notesbogen her ved siden af mig, det er en hemmelighed mellem dig og mig, at den findes. Der er deadlines derhjemme. Om to måneder er jeg to bøger rigere. De er skrevet på samme måde. På en fornemmelse, en kat, der sniger sig ind i mit synsfelt, et ord jeg ikke kan skræve over. Sindets stilhed.