FORDELEN VED AT VÆRE VOKSEN

(først kommer der lige en masse opremsning af bøger som kan være ret kedsommelig, hvis man ved det i forvejen, så hop til afsnittet, der starter med ”Og nej …”. Hvis det også er kedeligt, så spring til punktopstillingen, den er virkeligt god 😊) Lige før jeg blev halvtreds i 2020 udkom KORT, det er den bog, jeg tænker på som min debut. Jeg udgav fem år tidligere en fagbog om kommunikation, men det er noget andet. KORT kastede en masse dejlige oplevelser af sig, oplæsninger, indslag i P4, anmeldelse og omtale i Folketidende, en masse oplæsninger rundt om i landet til ”Der, jeg er” der udkom to år senere. Men først og fremmest gav den mig en stemme, min egen. Den, jeg stadig skriver med. SPOR kom i 2021, Der, jeg er i 2022, Never give up – historien om Hassan Torabi i 2023 og nu; i maj 2025 udkom både Vidner – i sektens skygge og Mickey Pless - på alle tangenter. Og nej, det er ikke udtryk for dårlig planlægning, at de udkom med en uges mellemrum, rettere at den ene skulle udkomme til et event, der var datosat og den anden indgik i en større planlægning på forlaget. Og apropos forlag: Så er det i år første gang, at jeg udkommer på et stort forlag; People´s og samtidigt på en stort lydbogsforlag: Mofibo.   Det er også første gang, at der er betalte annoncer på Se og Hør, Femina, Sjællandske mm. Første gang, jeg er i TV2 Go aften live med min bog (og Camilla). Første gang jeg er med i en hel podcast, der varer i halvanden time og kun handler om vores bog. Og første gang, at der er anmeldelse i Politiken, omtale i Ekstra Bladet og på revy- og bogbloggeres universer hver dag i over 14 dage. Det er første gang, der er reception på forlaget og på teatret, som jeg ikke har arrangeret. Men hvorfor remse alt det op? Det er fordi, at lige i disse dage, hvor det virker overvældende, så er jeg glad for at jeg er voksen. Jeg er glad for, at: 1. Jeg ved, at bøgerne er gode (forstået på den måde, at jeg ved, at jeg har gjort det bedste, jeg kan, ellers havde jeg jo for pokker ikke været færdig) – så når læsere og anmeldere synes noget, er de meget velkomne, også selv om de forstår noget andet, end jeg forstår ved bøgerne. Det må de gerne. Jeg har gjort, hvad jeg kan, nu gør de deres. 2. Jeg har lært, at det at holde skruen i vandet over lang tid er en kunst i sig selv. Det er ikke en dag-til-dag-ting at skrive bøger. Derfor skal udgivelsen ikke være højdepunktet, det skal processen. Det, at elske at skrive, det, at elske at møde læsere, det, at tro på en idé og arbejde med den over lang tid, det, at blive i det, når det er svært og vide, at det går over 3. Jeg ved, at flygtige bekendtskaber er flygtige bekendtskaber. Ikke en dør på klem til et eller andet fancy. Ikke en katapult til stjernerne. Det er bare mennesker, der gør deres job lige som jeg gør, derfor møder jeg dem præcis på den måde, og det er virkeligt rart 4. Jeg ved, at uretfærdighed, uheld og ulykker kommer. Nogle gange oven i hinanden. Og jeg ved, at det gør lykketræf og medgang også. Det er uden for min rækkevidde at bestemme hvornår og hvordan. Derfor minder jeg mig om at nyde det, når det går godt, uden at frygte at det vender, for det er ikke et spørgsmål, om det vender, det er et spørgsmål hvordan og hvornår. Og jeg ved, at jeg kan stå det svære igennem også.

5. Jeg ved, at relationer er vigtigst. Det er banalt, I know. Jeg elsker, at min familie er rykket sammen i bussen omkring Vidner – i sektens skygge. Det anede jeg ikke kunne ske. Jeg anede overhovedet ikke, hvad der ville ske. Jeg oplever, at de langvarige relationer: venner, familie, mine børn og min mand er det fundament, jeg står på. Der er ingen knasen under fødderne, der er ingen sprækker i fundamentet. (sorry for mine metaforer, jeg er murerdatter …). We are family. Og når anmeldelserne bliver lunkne, når blomsterne er visnet, så tager vi på tur til stranden og popper en flaske eller spiller et slag 500. Eller også tager vi til en koncert på Hotel Cecil eller på shopping i Malmø. Når man er voksen, så ved man godt, at ting går over, både det svære og det sjove. Tak fordi du læste med så langt. Og mind mig gerne om pkt 1, hvis jeg en dag skulle glemme det … :-) PS Mens jeg skrev dette, fik jeg en helt vild invitation - den må jeg fortælle om en anden gang, lige nu klamrer jeg mig til pkt 4