Da jeg læste Nordisk Litteratur og sprog (læs ”dansk”) på universitet fik jeg et crush på Hans Jørgen Nielsen – uagtet at han desværre allerede var død på det tidspunkt. Hans Jørgen Nielsen skrev ”Fodboldenglen” om at svæve, om det perfekte mål, om dét at skrive i en bevidst/ubevidst bevægelse. Han skrev også en novellesamling, der hedder ”Efter den fjerde whisky trak han pistolen” og i den samling, er der en novelle med den ikke-mundrette titel: ”Trafikafvikling er en erotisk akt”. Jeg ved ikke hvorfor jeg kan huske de titler her 30 år senere, men det kan jeg altså. Og jeg kom til at tænke på den sidste i dag. Jeg er i Island og står tidligt op og skriver. Det er sådan noget, der sker, når jeg er på skriveferie. Jeg vågner meget tidligt og så går jeg i gang med at skrive og derfor er jeg færdig allerede, når det bliver eftermiddag. Min lille genistreg er, at jeg købte et ti-turskort til de termiske bade den første dag, jeg var her. Alt er dyrt i Island, men at bade på de offentlige friluftsbade med dampende varmt vand i den iskolde oktoberluft, det er meget billigt. Så jeg går afsted med retning mod et af de termiske bade hver eftermiddag og nu har jeg prøvet de fleste i nærheden. Islændingene bruger de termiske bade, som danskerne går i fitnesscenter. Det er bare en ting, man gør. Efter arbejde. Før arbejde. Efter aftensmad. Med børn. Uden børn. Alene. Med veninder. Jeg kommer alene, og jeg har lagt mærke til, at reglerne er meget simple. Ingen tager mobiler, kamera eller andet med ud til bassinerne. Heller ikke mad eller drikkevarer, med mindre drikkevaren er i en flaske. Man tager ikke håndklæde eller andet med ud af omklædningsrummet, dvs ingen har personlige genstande, de kan markere en plads med. Der er forskellige tubs at vælge imellem. Større svømmebassiner, som i en svømmehal. Hvor vandet er mellem 36 og 38 grader varmt. Mindre hot tubs, hvor man kan få helt op til 42 grader varmt vand. Man går udenfor på bare tæer i den kolde luft og vælger sig et bad. Ingen stirrer på damer, der går i badedragt hen over de kolde fliser. Ingen kigger dig i øjnene, når du sætter dig til rette i bassinet og slet ikke, hvis man sidder tæt. Man taler lavmælt, hvis man er sammen med nogen. Man lader sidemanden sidde i fred. Nogen lukker øjnene. Når man stiger op igen, er der ingen øjne i nakken, man kigger heller ikke selv, når nogen bevæger sig fra det ene kar til det andet. Hot tubs i Island er ikke en erotisk akt. Det er som i Hans Jørgen Nielsens novelle om trafikafvikling (i London) hensyntagen og space. Man holder tilbage for den næste. Man afventer, at der bliver plads til en selv. Man afstemmer sine bevægelser, så de ikke forstyrrer sidemanden. I dag så jeg en kvinde i friluftsbadet, der lignede Trine Dyrholm på en prik, jeg så hende på afstand, og det er svært at kende folk med vådt hår og badetøj. Alligevel var jeg ret sikker på, det var hende, og jeg ventede med at gå i den hot tub, hun sad i, indtil hun var gået over i en anden. Hun kan nok ikke se på mig, at jeg er dansker, men jeg kunne selv have følelsen af, at hun følte, at jeg opsøgte hende. Da hun kom tilbage og satte sig i den samme igen, steg jeg op for ikke at risikere at løbe på hende i omklædningsrummet. Her til aften gik jeg i biffen og så hendes nye film (den har premiere til januar) ”Pigen med nålen” og en strålende smuk Trine Dyrholm præsenterede sin film for publikum. Publikum stod i kø for at få taget billeder med hende og hun skrev autografer, nu var hun på. Nu ville hun ses, og jeg turde kigge. Hot tubs er et lille varmt helle og at være i fred behøver ikke at betyde, at man ikke gider andre mennesker, men man får lov til at lade op til at gøre det. Det gad jeg godt, man også kunne opleve i busser, tog og andre steder, hvor det heller ikke er en erotisk akt at være tæt på andre (fremmede) mennesker.
PS billedet er fra Fontana Spa, som ligger en times kørsel fra Reykjavik og som jeg besøgte på en dagstur med andre turister, der må man godt drikke drinks og tage billeder.
コメント