HELLE BERTRAM

DÈR, JEG ER
PORTRÆTTER AF STEDER I DANMARK
'Dér, jeg er' er baseret på en række litterære saloner med samtaler med publikum om det sted, de bor. Vi har været i: Alken, Fejø, Gamborg, Gedser, Hejls, Møn, Nykøbing Falster, Rudkøbing, Skælskør, Svaneke, Vejringe og Aalborg.

Hvert sted har vi holdt en litterær salon med oplæsning og haft en samtale med publikum om netop deres sted. Det er blevet til samtaler om naturen, om fællesskaber, om konflikter, om naboskaber. Uanset om det er i en lille by, på en ø eller i en storby, så er der en særlig magi over lige præcis det sted. En magi, som opstår i modsætning til eller i fraværet af et andet sted.
Vi har med billeder ord forsøgt at afspejle det særlige, der er et sted.
Hvert portræt er en tekst på 800 ord og et foto. De viser en flig af noget fra vores besøg, en fornemmelse, en stemning eller et særligt indtryk, som vi har arbejdet videre med.
Vores håb er, at de 12 portrætter tilsammen skaber et billede af steder og mennesker, som du vil kunne genkende - måske endda i dig selv.
Projektnavn: KANT
Projektet er støttet af Statens Kunstfond
Fotos: Carina Jo Sivager
Grafisk design: Mette Glyholt
Udgives af Datja Production
Pris kr 160,- + porto.
Udkommet april 2022


SPOR - UDKOMMET DECEMBER 2021
12 essays om at gå og om erindring og vandring, der krydser spor.
"For mig er den egentlige rejse det indre spor, fordi det bliver tydeligt, når der er langt til næste pause. Ofte møder jeg en sorg, et dilemma, en krise om man vil. Jeg dealer med det.
Går igennem det."
Hard back, 72 sider
Sydhav Forlag
Layout: Mette Glyholt
Pris 200,- + porto.
KORT
Udkommet april 2020
"KORT" er ti fortællinger på hver 800 ord. Nedslag i hverdagen, i alt det almindelige. Tilsat et twist der måske får dig til at se dig selv eller nogen, du kender i et nyt lys.
Læs mere på Facebooksiden Helle Bertram, forfatter, hvor du også kan købe bogen.
Forlag:Datja Production
Omfang: 64 sider
Pris 160 kr + porto

KANT - EN LITTERÆR OG FOTOGRAFISK REJSE TIL STEDER MED KANT 2020-22
KANT er en række litterære saloner, der afholdes på særegne steder fra kyst til kyst i Danmark – fra kant til kant. Rejsen har til formål at give et kunstnerisk nedslag de enkelte steder og vise den stedbundne identitet. Ved hver salon læses en række tekster om forholdet mellem dét sted, man bor og den person, man er og samtalen mellem publikum og forfatteren bliver til endnu en ny tekst til KANT.
Teksterne udkommer sammen med Carina Jo Sivagers kunstfotografiske blik på steder i DK på ORDKRAFT i april 2022 .
Har du lyst til at høre en forsmag på teksterne, så lyt til podcasten "Der, jeg er" her https://www.spreaker.com/show/der-jeg-er
KANT er støttet af Statens Kunstfond


TILMELDING
