Ny bog om revydirektør Mickey Pless udkommer til maj 2025
Mickey Pless er manden i front for Nykøbing Revyen. Manden ved klaveret. Manden med de rappe replikker og det lune glimt i øjet. En ny bog, som udkommer d. 28. maj 2025, fortæller om hans vej fra festmusiker til direktør for en af Danmarks største revyer.
Bogen ”Mickey Pless – på alle tangenter” fortæller historien. Om Mickeys opvækst med en skoletid, der ikke interesserede ham, og lærere, der tvivlede på, han ville blive til noget. Og om øjeblikket, hvor han fandt sin vej og fik klaveret som sit faste holdepunkt i livet.
Som 11-årig spillede han sit første job som suppe, steg og is-musiker, siden fulgte utallige koncerter med Dario Campeotto, Birthe Kjær og andre stjerner. Som 25-årig var han med til at få Ganløse Revyen op at stå, og her blev han i halvandet årti en af de bærende kræfter, inden han kom til Nykøbing Falster Revyen – først som kapelmester, siden også som direktør.
I bogen fortæller Mickey Pless ærligt om med og modgang. Om at flygte fra hjemmet, når hans far om aftenen blev fuld og dum. Om forelskelser og skilsmisser. Om at finde sin egen vej. Og om altid at bruge humoren, når livet strammer til.
I bogen møder vi også en lang række af de stjerner, som Mickey har arbejdet sammen med gennem årene. Fra Birthe Kjær og Keld og Hilda Heick. Til Mickeys mor, Rasmus Krogsgaard og Jan Hertz. Alle har de troet på ham. Og de fortæller åbent om sjove oplevelser, bekymringer, gode råd og drømme.Bogen udkommer i år, hvor dansk revy fejrer 175 år, og den kan forudbestilles hos forlaget på bertramkom.dk og på revyens hjemmeside, nyk-revy.dk.
Pressefotograf Anders Knudsen har fulgt Mickey gennem et år med sit kamera og har også taget portrætter af alle de medvirkende i bogen.
David Arnholm og Helle Bertram har tidligere skrevet biografien ”Never give up – historie om Hassan Torabi”, som blev hædret med den internationale pris Newsky Award i 2021.
Titel: Mickey Pless – På alle tangenter.
Forfattere: David Arnholm & Helle Bertram.
Fotograf: Anders KnudsenPris: 299 kroner.
Udkommer: 28. maj 2025.
Yderligere oplysninger:
David Arnholm: 27 88 34 93
Helle Bertram: 21 19 37 17
Foto vedlagt
top of page
kr 299,00 Regulær pris
kr 269,10Salgspris
28. maj 2025
bottom of page