Det spurgte jeg min mor om engang, da jeg var barn og jeg kan huske hendes ansigtsudtryk men ikke hendes svar. Hendes udtryk sagde: det er altså meget svært at svare på!
Fem år er den tid, det tog mig at komme fra friskole i Rødvig på Stevns til universitet i Odense fra 1986-1991, i mellemtiden gik jeg i niende på Osted efterskole, i tiende på Nachschule Tingleff i Sønderjylland, i gymnasiet i Høng og et år i England og Skotland. Jeg skiftede adresse mindst en gang om året i den periode. Fem år er også den tid, der gik, fra jeg blev mor til jeg havde tre børn – fra 1999 til 2004.
Fem år er de år, der suser afsted med job og hverdag og fodboldtasker og havearbejde og fødselsdage og studenterfester. Og fem år er også den tid, der er gået, siden jeg samlede alt mit mod, lukkede øjnene og udgav min allerførste skønlitterære udgivelse. Fem år Niller! Det er min bogbaby, min førstefødte, min lille bitte fuck-you-bastards, nu gør jeg det sgu! Og I tog så godt imod den.
Jeg cyklede rundt og læste op for folk gennem vinduer og på altaner, for der var nedlukning og min lille KORT-prosabog viste vejen til mikro-events, der gjorde mit forår meget sjovere. Det var i april 2020. D. 2. marts 2025 fejrer vi fem-års-fødselsdag for den lille og skattede gule darling, det bliver i Brechts Hus ved Svendborg, hvor jeg har fået en hel måneds skriveophold, tak Brechts Hus! Og Malene, der kom til en af mine aller første oplæsninger, der var på Rudkøbing Bibliotek i 2020, mobiliserer en salon med læsedamer og samtale, der er et begrænset antal pladser, så dem tør jeg ikke dele ud af her.
Og hvad sker der så, når man har krydset den der boarder line og er begyndt at øve sig i at sige ”forfatter” om sig selv? Så kan man søge om skriveophold på Hald Hovedgaard, hvor har jeg været ca en gang om året siden og der kan man møde, andre, der skriver – tak Hald!
Og så kan man melde sig ind i Forfatterforeningen og møde andre, der skriver. Tak forfatterforening! Og så kan man skrive en bog mere, det blev ”SPOR” (2021), og en til ”Der, jeg er” (2022) og en til ”Never give up – historien om Hassan Torabi” (2023) og to mere, der kommer her i foråret. D 20. maj udkommer ”Vidner – i sektens skygge” og d 28. maj ”Mickey Pless – på alle tangenter”.
Og nu bliver køen af tak for alvor lang: David: du lagde forlag, ører, korrektur og ikke mindst: ”wow det er fedt” til min allerførste bog, det havde jeg brug for, tak! Og du skrev de to portrætbøger med mig, uden dig var det ikke gået, tak! Hassan gav mig opgaven at skrive sin historie – hvem får lige den chance som nyudklækket forfatter?! Mette Glyholt har sat alle mine bøger op, så de grå linjer på min skærm blev til fine små selvstændige værker. Carina Jo Sivager har lavet ”Der, jeg er" med mig – hele konceptet, ideerne og ikke mindst fotografierne. Dansk Biblioteks Center (ja, det staves i tre ord!) har lavet lektørudtalelse på ALLE bøgerne, vildt nok! Og nu vil jeg ikke nævne flere, for listen er virkelig lang. Alle der læser, alle der medvirker, alle, der hepper.
Og hvad så nu? I aften skal jeg til nytårskur hos People´s og Mofibo. De udgiver min og Camillas bog ”Vidner – i sektens skygge”. For nu er jeg blevet sådan en, der får en invitation, hvor der står: Kære forfatter, vi vil gerne invitere …
OMG, hvor sker der meget på fem år.
Comentarios